Rastapopoulos

Tegneseriemediet i dag

Splint fylder 70 i dag

En af verdens mest kendte og elskede piccoloer blev født for præcist 70 år siden i dag. Splint fra Splint & Co. blev første gang præsenteret på forsiden af første nummer af bladet Spirou, som er Splints navn i Belgien og Frankrig. Første historie med Splint startede på side 1, og var tegnet af Rob Vel, hvis virkelige navn var Robert Velter.

Siden har Jije, Franquin, Fournier, Nic og Cauvin samt Tome & Janry tegnet serien i den rækkefølge. Idag bliver den lavet af Morvan og Munuera.

Spirou album nummer 50 er udkommet på fransk, og det kommer på dansk i år, fortæller Michael G. Nielsen til MetroXpress. Han er redaktør ved Egmont, som udgiver Splint & Co. i Danmark.

Så et kæmpestort tillykke til Splint fra Rastapopoulos!

2 Kommentarer »

  Massimo wrote @

Åh ja – klassiker efter klassiker er kommet fra den ’serie’. Husker stadig min dybe fascination af “Æblevin til Stjernerne”. Og jeg kan også godt lide den mere ‘voksne’ tone i de nyere albums. Stort tillykke!

  rastapopoulos wrote @

Jep – en serie, der holder.
André Franquin er nok den, der har udviklet serien mest. I hvert fald har han skabt den største del af persongalleriet: Professor Champignac, Borgmesteren i Champignac, Spirillen, fætter Sante, Myg, Zorglub, John Helena (Murænen) og en lang række andre tilbagevendende personer, primært fra Champignac.
Men alle tegnere og forfattere på serien har bragt den et større eller mindre stykke videre.
Må den leve længe endnu.


Your comment

HTML-Tags:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <pre> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>